02/07/2024 0 Kommentarer
Velkommen til vores nye kirketjener, Merethe
Velkommen til vores nye kirketjener, Merethe
# Nyheder fra kirken
Velkommen til vores nye kirketjener, Merethe
Præsentation af ny kirketjener i Hans Egedes Kirke
Merethe Kristensen
Det er med stor glæde, at jeg fra den 1. april overtager stillingen som kirketjener i Hans Egedes Kirke.
Jeg er gift med Ruben, som spiller i Aalborg Symfoniorkester, og vi har sammen 3 børn, Jakob og Søren på 26 år og Anne på 23 år. Vi flyttede til Gjøl for knap 3 år siden i vores drømmehus ved siden af kirken og med udsigt over fjorden.
Jeg er født i Aabybro og uddannet som købmand. Jeg har næsten hele mit arbejdsliv arbejdet med mennesker, og de sidste 20 år har jeg arbejdet med børn, unge og voksne med diagnoser og psykiske lidelser. Derfor har jeg uddannet mig inden for specialmassage og specialterapeutisk behandling og har herigennem haft stor berøringsflade med mange sårbare mennesker.
Jeg har vikarieret som kirketjener og sognemedhjælper i Aaby Kirke. Kirkens ritualer tydeligør livets begyndelse, livets begivenheder og livets afslutning, som bringer stor eftertanke til det liv, jeg selv lever, og de liv, som jeg møder på min vej. Jeg vil derfor arbejde i kirkens tjeneste, hvor der er plads til mangfoldighed, højtidelighed og kærlighed.
Det vil glæde mig at møde jer i Hans Egedes Kirke
Kommentarer