Ved sognepræst Søren Dalsgaard
Traditioner er mange ting og betyder noget forskelligt for forskellige mennesker. Det kan også være forskelligt, hvad man forbinder med ordet: tradition. Ordet betyder jo overlevering, og det har den betydning i sig, at noget gives videre. Sådan er det med tradition og traditioner, at det er noget, vi har modtaget fra andre gennem tiden og så igen giver videre til andre.

Grunden til, at vi giver traditioner videre, er, at de er værdifulde og giver os mening. Ofte kan en tradition være med til at give os identitet og en dybere forståelse af vores liv. Dog nogle gange kan det ske, at vi forbinder tradition med noget, vi blot gør, fordi det er sædvane. Og så er det, vi kan føle, at nogle traditioner bliver støvede. Og nogle traditioner kan da også gå hen og miste deres mening.

Men den egentlige betydning af, hvad tradition er for noget, er, at det er noget levende, fordi det er værdifuldt og derfor gives videre til andre og dermed altid fornys og er relevant for vores liv. Man kan også sige, at tradition er noget, vi deler med hinanden.

I kirken er vi del af en lang tradition. Det, vi gør i kirken, er jo ikke noget, vi opfinder hver søndag. Nej, det vi gør, gør vi som en del af en tradition, der går meget langt tilbage i tiden. Og som er blevet givet til os, for at vi også skal tage del i den og give den videre. Eksempler på kirkens tradition er gudstjenesten med dens liturgi og kirkeåret med dets højtider.

For mig er kirkens tradition netop noget levende. Gudstjenesten og kirkeåret er som en fast rytme, et kontinuerligt pulsslag. Kirkeåret med dets vandring gennem højtiderne, jul og påske og pinse, giver mig én stor fortælling, som sætter min egen livsfortælling i perspektiv. Mit eget liv kan da leves i lyset af Kristi liv. Jeg bliver båret af noget, der går forud for mig, noget der er større end mig. Det er netop, hvad tradition er. Noget der kan bære os, fordi det sætter vores liv ind i en større ramme. Og derfor er den levende. Den har altid relevans for vores levede liv.

Tradition er også det, som er fælles. Det er noget vi sammen gør. Man kan jo ikke have en tradition blot for sig selv. Traditioner skaber fællesskab og gør at vi har noget fælles at forholde os til. Det giver os en identitet og en forståelse af os selv som en del af noget fælles. En større ramme for vort liv, som vi kan læne os ind i. Et lille konkret eksempel på det, var, at vi hurtigt greb til en tradition, da corona-virussen ramte, nemlig vores tradition for fællessang. Det var med til at give en fælles følelse af samhørighed.

Kirken giver os et fællesskab. Det gør den blandt ved at sætte os ind i en fælles tradition. Et fællesskab og tradition, vi døbes ind i. Det giver os en fælles historie. En historie, vi deler med hinanden. Derfor er kirken også et sted for samhørighed, hvor vi kan dele troen sammen. Et sted, hvor vi alle kan få lov at høre til. Kirken er det sted, hvor vi får troen givet og giver den videre til hinanden.