02/04/2025 0 Kommentarer
Det nye menighedsråd
Det nye menighedsråd
# Nyheder fra kirken

Det nye menighedsråd
Det nye menighedsåd
Som I ved, fik Hans Egede Sogn et nyt menighedsråd pr. 1. december 2024. Og det er virkelig et nyt råd. Ud af 12 valgte medlemmer er de 8 nyvalgte. To af os har dog været i menighedsråd før.
Vi er i gang med at finde fodfæste i opgaven. Herunder er vores forskellige udvalg bemandede og i gang. Vi har stor glæde af de frivillige, som deltager i en del af udvalgene. Især når vi andre er så nye, er det en stor hjælp, at andre personer er gennemgående, så vi kan trække på deres viden.
På hjemmesiden kan I se, hvem vi er.
Vi er en blandet flok, som også aldersmæssigt spreder sig så langt som fra 23 år til 80 år. Det giver en god bredde i de perspektiver, som de enkelte menighedsrådsmedlemmer kommer med.
Vores opgave er at skabe gode rammer for kirkens arbejde i ordets bredeste forstand.
De fleste af os kommer meget ofte i kirken og i kirkecenteret. Så tag fat i os, hvis I har noget på hjerte. Vi lytter gerne.
Kommentarer