Udgivet fre d. 17. aug 2018, kl. 13:53

Ved sognepræst Annette Kassow

Børn er vidunderlige. Og kan være besværlige, urolige og krævende. Det var måske derfor, disciplene ville jage børnene væk? For at få ro så folk kunne høre, hvad Jesus fortalte? Var det, fordi disciplene tænkte, - det her er for voksne og må ikke forstyrres af børn?

Hver gang der er dåb i kirken, hører vi beretningen om Jesus og de små børn. Vi hører Jesus blive vred på disciplene og sige; - Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Gudsrige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det (Mark 10,14-15).

I Gudsrige er der plads til børn. Gudsrige kan ikke tænkes uden børn. Som det lyder i en børnesalme, - Jesus han ku’ godt li’ børn (Dorthe Roager Larsen).


Størst er barnet

Jesus taler om barnet som et forbillede for os ældre. Hvad er det, der er så vigtigt ved at være barn at det ikke må glemmes, når vi vokser op? Mon ikke det er tillid, åbenhed, at være afhængig? Som en ung mor sagde, da hun stod med sit lille barn i armene; - Se, hvor tryg han er! Det gjorde indtryk på moderen, at hendes barn så tillidsfuld lå i hendes arme. Vi må ikke glemme at være tillidsfulde og åbne over for Gud og hinanden. Vi må ikke glemme, at vi er afhængige af Gud og hinanden. Barnet er størst i Guds rige! Siger Jesus (Matt 18,1-5).

 
Jesus var selv lille

I den kristne fortælling hører vi om Jesus som barn. Vorherre var et lille og skrøbeligt barn, som havde brug for andres omsorg. Jesus gør sig til eet med denne verdens små mennesker, når han siger, - Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig (Matt. 25,40 b).

 
Børn og kirke

I kirken har vi en del aktiviteter for børn. Børnene hører naturligt hjemme i kirken. Vi har også børnegudstjenester og om søndagen ofte dåb. Et menneske får i sin dåb det største givet, før det selv kan præstere noget af betydning. Barnedåben fortæller tydeligt, at dåb er en gave.

Det er en glæde, når vi kan mødes i gudstjenestens fællesskab på tværs af generationer. Når der er plads i gudstjenesten til børn. Børn kan berige gudstjenesten blot ved at være tilstede. Og ved deres umiddelbarhed og naturlighed f.eks. ved nadverbordet. Det er skønt at opleve et barns glæde ved at være med her. Vi kunne måske blive endnu bedre til at inddrage børn i gudstjenesten?

Kategorier Præsternes blog