Udgivet man d. 7. jan 2019, kl. 15:04

Nytårsprædiken 2019 ved sognepræst Annette Kassow

 

Tekster: 1. Mosebog 12,1-3 og Lukas 2,21

Ved nytårstide ser vi tilbage på året der gik og frem mod et nyt år. Tiden er i fokus. Mange af os vil gerne planlægge og har måske allerede en del i kalenderen. Planlægning kan give os følelsen af kontrol. Sådan var det også med en socialrådgiver som rejste til Grønland for at løse nogle opgaver. En hurtig tur skulle det være. Timet og tilrettelagt. Den sidste dag med tre møder á to timers varighed. Med indlagt frokost- og kaffepause. Så kunne han rejse hjem igen. Da dagens møder var vel overstået, var helikopteren forsinket - i 9 dage.

Det går ikke altid helt som vi planlægger… 

Kirken er et særligt hus med højt til loftet. Her er plads til os alle.

Og mere end det. Her er højt til loftet som et tegn på evighed. Der er noget som er større end os mennesker. Der er en himmel over os.

Vi har netop fejret julens højtid. Vi fejrer jul indtil hellig tre konger efter gammel tradition. Også i tiden derefter, ikke mindst i de mørke måneder januar og februar, må vi bære julens lys med os.

Julens glædelige budskab er, at der er en himmel over os, som kom nær julenat, da evighedens barn fødtes på jord. Han fik navnet Jesus, som betyder Gud frelser. Som englens budskab lød julenat: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.

Det er frygten barnet er kommet for at befri os fra. Frygten som er svær helt at undgå som menneske. Også når vi går ind i et nyt år. Hvad vil året bringe? Gode dage og svære dage måske. Vi håber, der vil komme flest gode dage. Og vi ved, at vi er privilegerede at leve i en fredelig del af verden. Og i et samfund hvor ingen behøver at lide nød. Et rigt samfund, hvor det stadig skulle være muligt at få har for meget og færre for lidt.

Men vi ved det ikke.  Hvordan et nyt år bliver. Og her er vi på en måde i samme båd som Abraham, som drog ud i det ukendte land. Med Guds velsignelse! Og netop velsignelsen gav ham mod og håb til at gå fremtiden og det ukendte i møde. Velsignelsen som et evighedsord, som kan løfte og bære et menneske. Måske det er derfor, det hedder, at lyse velsignelsen. Velsignelsen som et kærtegn; en hilsen fra Gud, som fortæller, at Guds barmhjertighed er med os. Også når vi går fra kirke. Ud i hverdagen. Ind i et nyt år. Vi skal ikke gå alene. Velsignelsen som et evighedsord. Ligesom der er andre evighedsord og evighedsbegivenheder i en kirke. Salmerne vi synger er fyldte af evighedsord. Ligesom dåb og nadver. Evighedsord som møder vores liv og menneskelighed, for at tage frygten fra os og befri os til liv, glæde og fred.

Her har dagen evighed lyder det i en salme (salmebogen nr. 331). Evighedens ord går med os ind i de nye dage. Og vi har muligheden at komme i kirke jævnligt, også i et nyt år for at hente mod og inspiration til livet.

Hvor går tiden hurtigt! Siger vi måske til hinanden. Tiden iler med sekunder, minutter, timer, dage, uger – i et nyt år. Hvad vil vi fylde tiden med? Der er måske noget vi skal nå. Opgaver der skal løses. Oplevelser der venter. Hvad er vigtigt? Det er ikke altid vi tænker så meget over det. For der er jo tid nok. Hvad nu, hvis der ikke bare er tid nok. Hvad er så vigtigt?

Grib øjeblikket i nuet
og fyld det med kærlighed

Sådan stod der et sted. Det kan lyde banalt og samtidig kan det være evighedsord, fordi kærligheden er bærer af evighed. Kærlighed ikke kun som følelse. Kærlighed som handling. At holde ud. At være trofast. At ville hinanden det godt. At have gode ønsker for hinanden. Kærlighed som tilgivelse. At slippe gammelt nid og nag. At bære hinandens byrder.

Det var denne kærlighed - ja, større endnu! - som kom til jorden den første julenat. Da himlen åbnede sig over os, og evigheden mødte vores verden.

Evighedslængsel er ikke at vende verden ryggen. Men derimod at kaste sig ind i livet med hud og hår. Derfor sendes vi også fra kirke med velsignelse til at tage del i hverdagen og nye dage. Højtider som julen kan hjælpe os til at standse op og lytte til store ord af evighed, som giver os mod til at leve med glæde og håb. Og det er der sandelig brug for: opmuntring til livet og trøst, når det ikke kun går som vi gerne ville.

Og han fik navnet Jesus. Det er ham og hans gode ord og handlinger vi samles om i huset, hvor der er højt til loftet.

Som det lyder i salmen
Her har dagen evighed,
hvor Guds søn er sammen med os
under Helligåndens fred

Godt nytår 2019

Kategorier Præsternes blog