Udgivet ons d. 20. feb 2019, kl. 14:38

Ved sognepræst Annette Elmbæk Kassow 


I salmebogen findes en smuk vintersalme, ”Her vil ties, her vil bies.”
Salmen fortæller om vintertiden, som kan være lang og kold.
”Trange tider langsomt skrider”, lyder det i salmen.
Sådan kan det være i vores liv på andre måder, at de svære tider kan føles lange. Og det kan ske, at vi mister modet.
Salmen ønsker at give os mod, også i trange tider. Fortæller os at vi må vente med håb.
”Se! nu er stunden næsten oprunden… som gør dig glad.” Lyder det.
Når vi oplever det svære i livet. Det kan være kriser, sygdom, sorg og død. Når vi kun kan vente, kan vi vente med håb.
Og der er håbstegn. Erantis, vintergækker, forårsblomster kommer op af jorden og vintersalmen peger på duen som håbstegnet. Duen, som kom med det grønne blad til Noa og de andre i arken. Duen er et tegn på Guds nærvær, på Helligånden.
Når vi måske til sidst ikke kan mere. Når vi kun kan vente. Kan vi vente på Gud, på Guds nåde og kærlighed, som kan bære et menneske i liv og død.
Gudsrige, det evige livs håb, er ikke noget, vi kan kalde frem. Det er ikke menneskets præstation. Evigt liv er gave. 

”Vist skal du hente, kun ved at vente,
kun ved at vente, vor sommer ind.”

Også til allersidst, når vi ikke har mere at vente på, i den sidste mørke nat, kan vi vente på Gud, vente på det evige livs lys og fred.
I flere salmer i salmebogen er sommeren netop et billede på det evige livs håb.

”Vist skal du hente, kun ved at vente,
kun ved at vente, vor sommer ind.”

 

 

Kategorier Præsternes blog