Udgivet ons d. 6. mar 2019, kl. 13:35

Ved sognepræst  Søren Dalsgaard


Vi er nu kommet ind i fastetiden. Fasten begynder Askeonsdag, som er onsdagen efter fastelavn. I kirkeåret er fastetiden en 40-dages faste og en forberedelse til kirkens største højtid, påsken. Den kristne kirke har siden den tidligste kirke praktiseret faste. I vores lutherske kirke har der ikke været det samme fokus på konkret fastepraksis som hos katolske og ortodokse kristne. Men i de senere år er der igen kommet en fornyet interesse for fasten hos os.

Men hvad går faste ud på? Det handler om at være tilbageholdende og give afkald på noget, for dermed at kunne få mere plads og mere opmærksomhed på noget andet. Fasten forbindes ofte med det, vi spiser. Som en tilbageholdenhed i forhold til et forbrug. Men begrebet kan med stor gavn udvides. For faste handler dybest set ikke om mad, men om fokus. Dermed kan fasten blive en tid for selvransagelse. Hvor man spørger sig selv: Er det noget i mit liv, som fylder for meget? Noget som styrer mig i en dårlig retning? Er der noget, jeg må give afkald på, for at jeg kan rumme noget andet og vigtigere?

Det kan konkret være i forhold til forbrug. Men derudover også vaner og rutiner, ens daglige automatpilot. Eller tankemønstre, som styrer vores liv. Spørgsmålet: Hvad giver jeg min tid og opmærksomhed? -det er et vigtigt spørgsmål at stille sig selv i fastetiden.

Som kristen må fastetiden handle om vores forhold til Gud. Fasten er en åndelig tid, som forbereder os på påsketidens budskab. Det kan blive en tid for fordybelse og for at give Gud mere plads i vores liv. Opmærksomheden skal være rettet mod Guds kærlighed og hvad den skal have af konsekvenser i vores liv.

Kategorier Præsternes blog