Udgivet tir d. 20. jan 2015, kl. 10:02

Ved sognepræst Annette Kassow


- at gå til gudstjeneste med alle sanser

Når vi går til gudstjeneste i kirken, kommer vi til fest. Livets og glædens fest om søndagen, på Kristi opstandelsesdag. Vi fejrer gudstjeneste i troen på Kristi opstandelse, at Kristus er til stede. Det er stort, et under!  Vi gør os umage, når vi fejrer søndags-fest. Vi tænker ikke, - kan det nu betale sig? – behøver vi gøre så meget ud af det? I stedet ”sætter vi alle sejl til”, når vi fejrer livets og opstandelsens fest.

Vi bruger i Hans Egedes kirke den fineste musik. Vores organist er højt uddannet på musikkonservatoriet og spiller ”himmelsk” på et kostbart og fantastisk instrument, kirkens orgel. Vi har et dygtigt kor og synger salmer fra den unikke salmeskat vi har i Danmark.

Også præsten gør sig umage og bruger tid på sin gudstjenesteforberedelse. Kirketjeneren og kordegnen gør sig umage med at forberede alt fint til gudstjenesten og tage godt imod alle kirkegængere, som er festens vigtigste personer. Det er altid dejligt når vi er mange. Skulle der være en søndag, hvor vi ikke er helt så mange, glæder vi os altid over dem, der kommer.

Vi samles i Hans Egedes smukke kirkerum, en flot bygning med højt til loftet, tegnet af en dygtig arkitekt. En bygning lavet af de bedste materialer. På alterbordet er der fint altersølv, med brød og god vin. Ikke mindst vinen kender vi fra vort almindelige menneskeliv, som symbol på fest og glæde.

Ser vi alt dette, kan ingen være i tvivl: når vi fejrer gudstjeneste gør vi os umage og slækker ikke på kvaliteten, når vi fejrer livets og glædens fest.

Nogen vil måske igen spørge: hvorfor gør I så meget ud af det? Er det nødvendigt? – Her er svaret: Ja, det er nødvendigt vi gør os umage, fordi Jesus gjorde sig umage. Jesus var ingen asket. Til nogens fortrydelse, som hellere havde set en alvorsmand, som holdt sig langt fra livets fest og glæde. Men Jesus holdt sig ikke fra festens glæde. Han skabte god vin af det rene vand til bryllup i Kana og satte sig gerne til bords i festligt lag. På en måde var hele Jesu liv en fest for fattige, toldere og syndere, som var uden for det gode selskab. Jesus åbner døren til Gudsrige og inviterer alle med til glædesfest.

I gudstjenesten må vi have sanserne åbne for at se, høre, smage, dufte og mærke Guds nærvær og kærlighed til mennesker. Sådan ser vi den usynlige Guds nærvær i synlige tegn, symboler og handlinger i gudstjenesten. Alt i en gudstjeneste har betydning, og ser vi ind bag ved og lytter efter, vil en ny verden åbne sig for os.

Når børnene bæres til dåb, ser vi Kristi kærlighed til alle Guds børn. Når vi lytter til smuk salmesang og musik, hører vi evangeliets budskab; glædens melodi. Når vi smager brød og vin, lugter vinens gode duft ved nadverbordet, er det tegn på den korsfæstede og opstandnes nærvær; at han giver sig selv i kærlighed til verden og til os. I forsoningens festmåltid. Når vi rejser os og modtager Herrens velsignelse er det som at få et kærtegn af den almægtige; de bedste ord at gå med, ud i verden, ud i hverdagens liv.

Vi går i kirke for at takke og lovprise Gud. For ikke at glemme Guds barmhjertighed og meningen med vort liv. Med alle sanser kan vi i gudstjenesten lære Gud at kende. Det er stort, som et lille under hver søndag.

Kategorier Præsternes blog