Udgivet man d. 4. nov 2019, kl. 00:00

December nærmer sig, og inden man har set sig om, banker julen på døren. For nogle familier kan julen være en økonomisk svær tid, og i Hans Egedes Kirke tilbyder vi derfor julehjælp som et lille bidrag til at kunne fejre julen.

Hvem kan søge?
Hjælpen kan søges af familier, der er økonomiske trængte og bor i Hans Egedes Sogn. Støtten gives primært til medlemmer af Folkekirken.

Ansøgning
Hvis du vil søge om julehjælp, skal du udfylde et ansøgningsskema. Skemaet kan hentes på kirkekontoret fra 4. november 2019 eller downloades fra kirkens hjemmeside (www.hansegede.dk) Hent det her
Skemaet skal afleveres senest fredag den 29. november 2019 kl. 13:00 på kirkekontoret eller i kirkens postkasse (Grønlands Torv 6, 9210 Aalborg SØ)
Vi gør opmærksom på, at ansøgningen afvises, hvis der afgives ukorrekte oplysninger.

Svar på ansøgning
Ansøgere får besked fra mandag den 9. december 2019. Julehjælpen kan hentes på kirkekontoret fra torsdag den 12. december 2019 i kirkens åbningstid. Vi håber på at kunne hjælpe så mange som muligt men kan ikke garantere, at alle ansøgninger kan imødekommes.
Vi har fuld forståelse for, at man søger julehjælp flere steder men henstiller til, at man kun modtager fra 1 eller 2 steder, så flest muligt kan få hjælp. Får man således hjælp andetsteds fra efter, man har sendt ansøgningen til os, vil vi gerne have besked.

Spørgsmål
Har du spørgsmål omkring julehjælpen eller brug for hjælp til udfyldelse af ansøgningsskemaet, er du velkommen til at kontakte sognepræst Annette Elmbæk Kassow (20 51 59 20) eller kirke- og kulturmedarbejder Margrethe Joest Møller (24 90 58 11).  

Kategorier Nyheder fra kirken