Udgivet fre d. 3. apr 2020, kl. 15:29

ved Annette Kassow

En af teksterne til palmesøndag er fortællingen om kvinden, der salver Jesus (Mark 14,3-9). Det vækker forargelse hos nogle, at hun ødsler med en kostbar salve, som kunne være solgt og pengene givet til de fattige, lyder det. Men Jesus tager kvinden i forsvar. Denne kvinde har salvet mig på forhånd til min begravelse, siger han. Og hvor som helst i hele verden, der fortælles om mig, skal der også fortælles om hendes kærlighedsgerning. 

Kvinden salver Jesus i taknemlighed, takker ham for alt hvad han har gjort og sagt, for alt hvad Jesus betyder for hende og verden. Hun giver plads for sin taknemlighed uanset andres forargelse. Heri er hun et forbillede, fordi det er livsvigtigt at få sagt tak, i ord og gerning. 

Det kan være en opfordring til os, at sige tak til Gud for livet og påskens glædelige budskab. At takke for alt det gode, vi får lov at opleve, også i en tid med svære ting og afsavn af fællesskabet. Tænke efter måske, hvem kan vi sige tak til med en opringning, en sms, mail, et brev eller måske en lille gave eller blomst. Kun fantasien sætter grænser. Hvem kunne trænge til en opmuntring, håb og trøst?

Kategorier Præsternes blog