Udgivet man d. 6. apr 2020, kl. 12:50

ved Annette Kassow

I Hans Egedes kirke har vi en god tradition skærtorsdag aften. Vi spiser et påskemåltid sammen inden gudstjenesten. Sådan går vi ”sammenspiste” til gudstjeneste på den gode måde og oplever at være et fællesskab, både når vi spiser sammen, og når vi samles til gudstjeneste og nadver. Gudstjenester, nadver og fællesspisning må vi undvære i denne påske 2020. Det er smerteligt. Vi vil glæde os til forhåbentlig snart at kunne samles i kirken igen, og glæde os til påskefejring 2021 med fællesskab på alle måder!

Skærtorsdag er på en særlig måde fællesskabets gudstjeneste. Det var den aften, hvor Jesus spiste med sine disciple for sidste gang, at han indstiftede nadveren og gav dem brød og vin med ordene, ”Dette er mit legeme og blod”. Sådan giver Jesus sig selv; sin kærlighed og tilgivelse, et fornyet liv, fred og glæde. Og i næsten 2000 år er der blevet fejret kristen gudstjeneste med nadver. I nadveren bliver vi forskellige mennesker forenet med Kristus og hinanden. Det er ikke til at forstå. Det er til at tage imod og tro. Nadver er også mysterium.

En salme, som vi ofte synger i forbindelse med nadver i vores kirke, er nr. 477. Den passer godt, også fordi vi er et skønt mangfoldigt fællesskab med forskellig baggrund.

 Som korn fra mange marker,

ud over jorden lagt,

i dette brød på bordet

til ét blev sammenbagt,

lad også kirken samles,

o Gud, fra hvert et sted,

så vi til ét kan blive

i Himmerigets fred!   

 

Fra tunge drueklaser

blev mange dråber saft

forenet her i vinen,

der rummer Herrens kraft.

Lad sådan kirken samles

fra hvert et land på jord

og blive Guds familie

ved Himmerigets bord!

(efter oldkirkelig bøn, A. Frostenson/P. Lønning/P. Dam)

Kategorier Præsternes blog