Udgivet ons d. 17. jun 2020, kl. 09:32

Ved at møde op til valgforsamling 15. september 2020, kl. 19.00, kan du være med til at vælge retning for kirkens arbejde i Hans Egedes sogn. Det kan du, ved enten selv stille op som kandidat eller ved at være med til at vælge, hvem der skal sidde i menighedsrådet blandt de opstillede kandidater. 

På valgforsamlingen præsenteres kandidaterne og efterfølgende er der mulighed for debat. Valget af menighedsrådene foregår ved skriftlig afstemning og resultatet heraf afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet. Ud over de valgte kandidater er sognets præster også medlem af menighedsrådet.

Det valgte menighedsråd tiltræder 1. søndag i advent den 29. november 2020

Ved at møde op til møderne, er det altså muligt at sætte dit præg på hvad din kirke skal de næste fire år. Hvad enten du ønsker flere aktiviteter for børn og unge, familier eller ældre, tiltag for flygtninge, drop-in dåb, koncerter eller noget helt andet.

For at kunne stille op til menighedsrådsvalget kræves, at du:

  • er over 18 år
  • er medlem af folkekirken
  • er bosiddende i Hans Egedes sogn eller har løst sognebånd
  • har boet fast i Danmark uafbrudt i 1 år forud for valgdagen

Du kan læse mere om menighedsrådsvalget på www.menighedsraadsvalg.dk 

Kategorier Valg 2020