Udgivet fre d. 9. okt 2020, kl. 11:34

Alle helgens gudstjeneste på Grønlands Torv
mindegudstjeneste for dem vi savner
velkomst til ny organist
Det er alle helgens søndag den 1. november. I Hans Egedes Kirke er der to gudstjenester for at give alle interesserede mulighed for at deltage. Den sædvanlige højmesse rykkes til kl. 11.00, og der er en kortere gudstjeneste uden nadver kl. 9.30. Ved begge gudstjenester læser vi navnene op på de døde i sognet siden sidste alle helgen, og der vil være smukke salmer, korsang og musik. Håbets budskab forkyndes, og alle har mulighed for at tænde lys.
Vi overholder naturligvis de særlige krav om afstand i denne tid. I kirken er det 2 meters afstand, fordi vi synger. Er man en husstand og i forvejen tætte, kan man selvfølgelig sidde sammen. Alle kan således trygt komme i kirke.
Der må højst være 68 i Hans Egedes Kirke til gudstjenester med sang. Alle helgens søndag er det nødvendigt at tilmelde sig for at kunne deltage. Tilmelding kan ske senest fredagen før kl. 12.00 på hjemmesidens forside øverst til venstre eller KLIK HER

Efter højmessen kl. 11 er der kirkekaffe, og kirkens nye organist, Jonas Skov Thomsen, bydes velkommen.

Kategorier Nyheder fra kirken