Udgivet tir d. 17. nov 2020, kl. 11:04

Sidste weekend skulle der have været afholdt julemarked hos Kirkens Korshær i Søndergade i Aalborg. Det bliver pga. Corona-restriktioner desværre ikke til noget. 

En lang række lokale kirker - heriblandt Hans Egedes kirke - har sagt ja til at have et lille udvalg af varer, så Kirkens Korshær alligevel kan sælge alle de fine varer, de sammen med Kirkens Korshærs brugere har produceret til markedsdagen.

Salgskurve med varerne er fra nu af at finde i: Budolfi kirke, Ansgarskirken, Vesterkær kirke, Hans Egedes kirke, Hasseris kirke, Margrethekirken, Vor Frue kirke, Skalborg kirke, Nr. Sundby kirke samt Nøvling kirke. Kig forbi een af kirkerne, køb af de fine varer og vær på den måde med til at støtte Kirkens Korshærs sociale arbejde i og omkring Aalborg

Kategorier Nyheder fra kirken