Udgivet tir d. 1. dec 2020, kl. 10:48

Prædiken til 1. søndag i advent 2020 ved sognepræst Annette Kassow


Mattæus evangeliet 21,1-9

1.søndag i advent får vi lov at begynde forfra på et nyt kirkeår. Helt konkret bladrer vi baglæns i alterbog og salmebog og finder teksterne til 1. søndag i advent.  

Vi tænder det første lys i adventskransen og synger med glæde:  
Vær velkommen Herrens år,
velkommen nytår og velkommen her!  

Der er en særlig forventningsglæde, når det bliver advent og måske ikke mindst i år, hvor så meget er forandret med corona krisen, kan det få endnu større betydning med traditioner, der hører sig til, - at der er noget, som ikke bare forandres, at der er noget, der står fast, noget godt og glædeligt at holde sig til.  

I vintermørket tænder vi lys, og det er et smukt syn f.eks. at gå ude på Grønlands Torv i skumringen eller i mørket og kigge op på højhusets mange lysende vinduer.

Og mon ikke vi i år har ekstra brug for, ikke kun at se lys, men også at høre evangeliets budskab om lys i mørket, - som de mange små lys rundt omkring også kan være tegn på.

Vi får lov at begynde forfra. At begynde på noget nyt og samtidig velkendt. I advent forberede os på jul, og snart fra juletiden begynde at følge Jesus på hans livsvandring, som kirkeåret indbyder os til.

Få Jesu livshistorie ”ind under huden” så at sige, så vi på en måde bliver en del af den.

At Jesu liv, død og opstandelse bliver en fortælling, vi kan spejle os i, tolke vores egen historie ind i og inspireres af.

Som det lyder i Grundtvigs salme om kirkeåret (salmebogen nr. 74):  
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød

Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted i graven rod

Pinsedag da Guds Ånd kom herned,
Da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed  

Jul, påske, pinse – og så alle de almindelige søndage:
Herrens år med vor Guds velbehag,
nu bringer os glæde hver Herrens dag  

Kirkeåret er nyt og alligevel det kendte, så vi ved noget om, hvad vi går i møde, og vi kan begynde at glæde os.

Kirkeåret er nyt. Om vi menneskers liv ved vi, at det nok mest er ved det gamle. Det er evangeliets største nåde, at det ikke kræver af os, at vi skal være ”nypudsede” og ”pletfri” for at være med. Forunderligt, at Gud ikke blev træt af verden, ikke er blevet træt af os, men sender Jesus til os, kommer menneskenes verden i møde.

Som det lyder i ”den lille bibel”, Johannes evangeliet 3,16:  
For således elskede Gud verden,
at han gav sin enbårne søn,
for at enhver, som tror på ham,
ikke skal fortabes,
men have evigt liv.

Således elskede Gud verden!

I dag hører vi om Jesus, der rider ind i Jerusalem på et æsel.
Se din konge kommer til dig - er overskriften i advent.
Advent betyder komme og her i tiden inden jul hører vi om og forventer vi Jesu komme på flere måder:
-som barnet i krybben
-som livskongen, der helbreder de syge, giver håb til fattige og fængslede
-og som ham, vi venter på skal komme engang ved tidernes ende og dømme levende og døde
Hvad er det så for en konge, som kommer? Det er en usædvanlig konge på æselryg, fredskongen.
Det så de i Jerusalem, de så Jesus som opfyldelsen af profetien i de gamle skrifter
Se, din konge kommer til dig,
sagtmodig, ridende på et æsel
Jesus er fredskongen og sætter i Jerusalem alt ind på denne fred, giver sit eget liv. Bringer sig selv som forsoningens offer, der skal frelse verden. Og derfor er det ikke en frygtet konge, som kommer. Og det er ikke en dommer man skal frygte. Som Grundtvig skriver i en salme (salmebogen nr. 274):
Ej mer du gruer for dommedag,
du ved, din dommer har ført din sag
og fra sig selv den vundet
Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at verden skal frelses ved ham!
Vi får lov at følges med æselrytteren ind i et nyt kirkeår, han som ikke sparede sit liv, men gav sig selv hen for os alle.

Se din konge kommer til dig.
Der kan være mange, som gerne vil være konger. At sætte sig på tronen kan være en fristelse. Denne fristelse er det, Kristus ønsker at befri os fra. Når vi tager imod ham som konge er det i virkeligheden en beskyttelse mod dem, som ønsker at gøre sig til konger eller dronninger i vores liv. Og det er en befrielse fra byrden selv at sidde på tronen.

Kirkeåret vil gerne lære os mere om, hvem denne konge og æselrytter er. Inviterer os til at følge ham ind i den nye tid, som hans disciple.

Som det lyder i adventssalmen ”Tak og ære være Gud” (salmebogen nr. 80):
Kom, du ærens konge, kom!
Hjertet er din ejendom;
Rens det, dan det, som du vil,
jeg kun dig vil høre til.  

Kategorier Præsternes blog