Udgivet man d. 14. dec 2020, kl. 13:14

Vores kirketjener Merethe Kristensen har søgt nye udfordringer og havde derfor sidste arbejdsdag den 30. november.

Den ledige stilling som kirketjener blev søgt af 85 ansøgere og her har vi udvalgt Jesper Iversen som begynder 1. januar 2021. Vi glæder os til at byde Jesper velkommen og har bedt Jesper lave en lille præsentation af sig selv - læs den her:

Kære alle!

Mit navn er Jesper Iversen og jeg er jeres nye kirketjener i Hans Egedes Kirke.

Jeg er 36 år gammel og gift med Anja. Sammen har vi Ellen på to år, og til februar venter vi en lille ny.

Vi bor i øjeblikket i Vanløse i København, men flytter til Hjørring til nytår.

Vi er begge oprindelig fra Vendsyssel, så man kan sige, at vi kommer hjem igen.

Jeg har arbejdet som kirketjener de sidste 2 1/2 år i Hyltebjerg Kirke i Vanløse. Det har været et rigtig spændende og lærerigt job og jeg er glad for at have fået muligheden for at fortsætte i samme fag i Nordjylland.

Jeg glæder mig til at møde jer alle sammen!

Kærlig hilsen

Jesper 

Kategorier Nyheder fra kirken