Udgivet tor d. 24. dec 2020, kl. 13:00

Lukas 2,1-14

H. C. Andersens julesalme Barn Jesus i en krybbe lå er en gammel salme fra 1832.

I to små salmevers beskriver digteren julen og stalden med Jesusbarnet.

Man kan også sige, at han med poesi skaber en julekrybbe, som vi i Hans Egedes kirke har en fysisk julekrybbe stående i juletiden. Ligesom der efterhånden i mange danske hjem findes julekrybber.

 

Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad,

ryst af din tunge smerte!

 

Lyder det i salmen. Dengang som nu, kendte mennesker til at fejre jul ikke bare i opgangstider og lykke, men med de sorger, som livet indeholder.

Det kan være tab, man må leve med, måske af et elsket menneske, som må undværes i kredsen om juletræet juleaften.

Det kan være sygdom, man må leve med.

At leve livet på en eller anden måde reduceret i forhold til det liv, man kendte til, måske for kort tid siden.

Der er mennesker, som holder jul i lande med uro og krig, det ved vi godt. Men på en eller anden måde er det så fjernt for os, fordi vi lever i et fredeligt land og har gjort det nu i 75 år.

 

I år må vi dog fejre jul på andre vilkår. Corona virus sætter sine spor, og samfundet må beskytte sig mod den ”farlige gæst”, som dronningen kaldte denne virus i foråret, da hun holdt tale i forbindelse med hendes fødselsdag.

Vi beskytter os med restriktioner, afstand og alt det, vi kender så godt og er ved at være temmelig trætte af.

Og dog går det ikke rigtig an at klage, når vi ved, der er mennesker ude i verden, som har det meget værre end os.

 

Julens salmer skjuler ikke de svære ting i livet og fortæller, at jul – ja, det er ikke mindst for mennesker, som kender til det svære i livet.

Det var derfor han kom, julens barn – for at tænde lys i skyggers land, for at lyse for alle, der sidder i mørket og dødens skygge.

Han kom med evighedens ord, viste os en vej til Guds himmel, lærte os, hvad det vil sige at være et sandt menneske - og kom for at lede vore fødder ind på fredens vej, følge ham efter.

 

Uanset vores livssituation er julens budskab for os, fordi det ikke afhænger af os, men er et budskab og et håb, som kan bære os i livet og i døden.

 

Julens budskab er et ord til trøst, fortæller os, at Guds kærlighed favner et menneske, at tilgivelse findes og der er plads i krybberummet til os uanset vor skyld og skam, som vi må leve med.

For sådan er det jo at være menneske. Vi kan få ridser og skrammer. Tidens jag efter det perfekte liv rimer ikke med virkelighedens verden, og Gud ske lov for det!

 

Og så en lille opfordring.

Prøv at find en stille stund her i julen og sæt dig med din salmebog og læs julesalmerne – og se, hvordan de taler ind i vores situation også i denne jul, hvor så meget er forandret, og vi kan være utrygge ved, hvad fremtiden bringer.

 

Gud i vold, sagde de gamle, når de skulle ud på en farefuld rejse.

Og det kan vi også ønske, Gud i vold.

Og bede for verden og os selv, bede også om mod til livet.

At vi må se, hvad der er vigtigt i livet også i denne tid, hvor vi igen og igen får at vide, at vi skal være sammen på afstand.

Det kan være svært med den afstand, for mange kan det give en følelse af ensomhed. Det er en udfordring, hvordan vi kan have et menneskeligt fællesskab i denne tid.

 

Frygt ikke!

Lød det fra englen på Betlehems mark.

Man kan måske tænke, at det er et underligt budskab, når der nu er så meget at frygte.

Det var der også, da Jesusbarnet kom til verden, ikke længe efter hans fødsel, ønskede Herodes at slå barnet ihjel. Til alle tider har der været onde kræfter, som efterstræber lysets gode kræfter.

 

Men nu er det jul.

Vi fejrer barnets komme til verden.

Det lysets barn, som kom med tro og håb og kærlighed - til alle mennesker - uanset hvem vi er og hvilken livssituation vi er i.

Tro og håb og kærlighed til os, der sidder i mørket og dødens skygge.

 

I en julesalme lyder det

 

Hjerte, løft din glædes vinger!

Over muld

underfuld

englesangen klinger;

hør og mærk de toner søde,

Himlen lydt

melder nyt:

Kristus lod sig føde!

 

Glædelig jul!

Kategorier Præsternes blog