Udgivet man d. 18. jan 2021, kl. 00:00

Livets og glædens fest
ved sognepræst Annette Kassow
Johs 2,1-11
Brylluppet i Kana  

I vores tid lige nu med en smitsom epidemi og med mådehold og begrænsninger på mange ting: fællesskab, fest og fællessang, - mødes vi i evangeliet til i dag af en overstrømmende gavmildhed, bryllupsfest og en glæde uden grænser.

Det er Kristus, som viser os, hvem han er. I Helligtrekonger tiden her efter jul hører vi det samme budskab, som lyder fra englen julenat: Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket.

Jesus er til bryllupsfest sammen med sine disciple, og evangelisten Johannes fortæller om det første tegn. Det handler ikke kun om at redde et brudepar ud af en pinlig situation med for lidt vin til deres gæster. Vinunderet er en tegnhandling, som peger hen på hele Jesu gerning og meningen med hans liv, død og opstandelse.

Glæden er det vigtigste. Den glæde, som kan være truet og gemt af vejen i livets mange udfordringer og svære og sære ting, vi mennesker måtte kæmpe med. Glæden kan også trues af bekymringer også for de ting, som vi ingen magt har over og derfor ikke kan gøre noget ved. Det kan være sorger og savn vi må leve med.

I festlokalet til bryllupsfesten er der nogle vandkar, som bruges til renselse. Det er tidens norm for rituel renselse. Karrene fyldes nu ved Jesu guddommelige skaberkraft med 600 liter meget god vin. Det er ikke så lidt!

Nogen vil måske spørge: Er det nu også nødvendigt? Ligesom man kan spørge til så meget andet godt i livet, som Guds skaberkraft er med i.

Er blomster nødvendige? Er sang og musik nødvendig? Er havets og himlens og jordens myldrende liv nødvendigt? Er alle fugle, fisk og dyr på jorden, - alt det, som Gud har skabt, - er det alt sammen nødvendigt? Ja, lyder det på Bibelens første blad. For Gud er det nødvendigt. På skabelsens morgen så Gud, at det var godt (1. Mos 1). Gud var glad for det, han havde skabt. Det er en påmindelse til os mennesker om, at liv og glæde hører sammen. At glæden er nødvendig. Det betyder selvfølgelig ikke, at glæden skal være en byrde, et krav om altid at være glad. Det ville være umenneskeligt. Men det er en guddommelig påmindelse om glædens nødvendighed. En kraftig opfordring til at give glæden plads.

Vinunderet i Kana står i Johannesevangeliet som Jesu programerklæring. Her er, hvad I kan vente jer fra Guds søn! Se hans ødselhed og gavmildhed og al den gode vin som et billede på kærligheden og den barmhjertighed, Kristus bringer. Ligesom i nadveren. Hver søndag i kirken inviteres vi til livets og glædens fest i gudstjenesten. Vin er glædens og festens symbol og fortæller om nadverens dybeste indhold, som ikke bare er til at forstå. Det er også mysterium, noget, som er større end vores menneskelige forstand, - så vi får hvad vi ikke kan tro, - lyder det i en salme (Du har åbnet din lysende bue/Iben Krogsdal). Nadverens vin, brød og fællesskab er en forsmag på det evige livs glæde. På al den herlighed, som Kristus vil frelse og føre et menneske til. Herligheden ser vi i hans liv, møder vi i hans fortællinger. Her er ingen smålighed. Han siger ikke, -kan det nu betale sig at frelse mennesker fra død og alt ondt, er det nødvendigt? Han siger ikke, -kan det nu betale sig at frelse mennesker til evigt liv, er det nødvendigt? Kristi eneste ønske er at frelse og føre mennesker til livets og glædens fest.

Til dette er der at sige: Gud ske tak og lov!  

Godt, at livet
koster livet!
Godt at synge dagens pris.
Det er glæde,
alt til stede,                                                  
i ét nu er paradis!
Tørstende når roden ned
i evighed.  

(Tænk, at livet koster livet!/Jørgen Gustava Brandt)

Kategorier Præsternes blog