Udgivet tir d. 19. jan 2021, kl. 12:04


Organist og komponist Jonas Skov Thomsen.

Indspillet januar 2021 i Hans Egedes Kirke.

Dds. 712 

1

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud! lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

2

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Nådens Gud! lad dit solskin i vår
os skænke på marken et gyldent år!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

3

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fredens Gud! den livsalige fred
du skænke vort land til at blomstres ved!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

4

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fader-Gud! os til glæde og gavn
nytåret henskride i Jesu navn!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Tekst: N.F.S. Grundtvig 1849. Melodi: A.P. Berggreen 1852.


Kategorier Lyt til salmer og sange