Udgivet tir d. 24. aug 2021, kl. 15:31

Ved sognepræst Søren Dalsgaard


På Grønlands Torv står Hans Egedes Kirke. For dig, som er beboer i sognet, er det netop din kirke. Hans Egedes Sogn er et stort sogn, som er i vækst. I de seneste år er sognet vokset med eternitgrunden, som er et stort og levende kvarter. Nu er Parkbyens høje huse kommet til. Og i det store kryds ved Th. Sauersvej og Sohngårdsholmvej, over for Aalborghus Gymnasium, bygges det store hus, Lektorgården, nu færdigt. 

Kirken med dens nuværende kirkebygning blev indviet i 1973 og nærmer sig nu de 50 år. Og gennem alle disse år har netop denne bygning budt velkommen til sognets beboere, hver eneste søndag og til højtider. Og ved de særligt betydningsfulde tidspunkter i livet, som dåb, konfirmation, vielse, samt begravelse, har kirken stået som en hjørnesten i sognet. Kirken har været et sted i sognet, som har budt velkommen til mennesker i alle livets aldre og til alle tider. Temaet for det nuværende kirkeblad er det gode ord: Velkommen. Kirken er det sted i sognet, som har budt og stadig byder velkommen til mennesker i alle aldre og i alle livssituationer. 

Hans Egedes Kirkes historie strækker sig nu et halvt århundrede tilbage. Men Kirken (med stort K), den kristne kirke, er 2000 år gammel. Dén lange historie får vi lov at være en del af, og vi har den opgave og privilegium at være et udtryk for det liv og det budskab, som vi har fået videregivet i den kristne tro. Som kirke, til enhver tid og på ethvert sted, bærer vi på en lang og levende tradition, som netop gør kirken til noget særligt. For kirken er et særligt sted. Kirken har noget særligt at byde velkommen til. Det handler ikke om at samles om en særlig interesse. Men det handler om at samles om et budskab, en særlig historie.

Budskaber møder vi nok af i vores dagligdag. Ja, de trænger sig hele tiden på og afkræver os meninger og holdninger om alt muligt. Budskaber som også gerne vil have os til at gøre alt muligt. Men i kirken samles vi om evangeliet. Det er også et budskab, det er det gode budskab. Evangeliet er påtrængende, men det trænger sig aldrig på. Det inviterer derimod, det indbyder. Det byder velkommen.

I kirken bydes vi velkommen til at tage del i en historie, der er større end vores egen historie. Vi inviteres til at komme med os selv og vor livshistorie, for at den kan blive sat i perspektiv af en anden og større historie, nemlig Guds historie. Ordet perspektiv har, som bekendt, den betydning at se igennem noget. Når vi får sat vore liv i perspektiv, så ser vi igennem vore liv og ser det måske i et nyt lys.  Men når vi får sat vore liv i perspektiv af Guds historie, så er det i virkeligheden, fordi at der er en, der ser os. Ser vore liv og kaster sit blik på os. Gud kaster sit blik på os gennem evangeliet.

Gennem evangeliet bliver vi set på med Guds øjne. Det er kærlighedens øjne, som møder os i Jesu Kristi ansigt. Og I Kristus ser vi, hvem Gud er. Hos Kristus er ethvert menneske velkomment. Og han kalder os ind til fællesskab med ham. Evangeliets kerne er, at Gud blev menneske i Jesus Kristus. For os betyder det, at ethvert menneskeliv nu er rummet i ham, grebet af ham. Det er dette budskab, der gør kirken til noget særligt – gør kirken til et sted, som kan byde velkommen til os mennesker med alle vores livshistorier. Også her i Hans Egedes Sogn.

Uberørt af byens travlhed
og trafikkens tunge brus,
som en helle midt i larmen
står det underligste hus.
Stilhed, der er livets egen,
overdøver dagens krav,
her hvor Helligånden holder åbent hus
For høj og og lav. (DDS 331)

Kategorier Præsternes blog