Torvegudstjeneste
# Nyheder fra kirken
Udgivet tirsdag d. 7. september 2021, kl. 09:05

Vi havde flyttegilde: alterbord med blomster og levende lys, kors og klaver, præst, organist, korister og ekstra musiker - saxofonist- blev installeret på scenen, der i dagens anledning havde fået "vægge" på tre af siderne.
Menigheden indfandt sig på de udflyttede stolesæder, og lydteknikerne befandt sig under pavillonen allerbagerst - hvor vi også havde installeret børnemøblementet.
På kirkens gårdsplads havde vi anbragt borde, stole og hoppeborg.
Altsammen i anledning af årets torvegudstjeneste med efterfølgende kirkekaffe og børneaktiveringer, som fandt sted sidste søndag i august.