Udgivet tir d. 21. dec 2021, kl. 09:36

At kunne glæde sig med andre, er virkelig noget godt. At vi under hinanden et godt liv og en god jul. Og gerne vil glæde hinanden med en julehilsen eller en julegave. ”Medglæde” er ikke et ord, der findes i det danske sprog. Vi har ordet medlidenhed; at føle med andre, som har det svært. Og det er også vigtigt. Men det er måske en mangel, at vi ikke har ordet ”medglæde”, fordi sproget kan skabe, hvad det nævner. ”Medglæde” er udtryk for overskud, generøsitet, når vi ønsker det bedste for vore medmennesker, hvorimod det modsatte; ikke at kunne glæde sig med andre, på en måde er fattigt.

Jeg læste en artikel om glæde, skrevet af teologen Eberhard Harbsmeier, som er opvokset i Tyskland. Han fortæller om sin far, Götz Harbsmeier, som også var teolog og var soldat under krigen. Han blev såret, så han blev blind i 5 år. Da Götz Harbsmeier fik sit syn igen, var det første han brændende ønskede sig at se - sine to yngste børn. Dem havde han aldrig set. Og han skrev et stort værk netop om ”glæden” på baggrund af nazismens og krigens gru. ”Guds glæde er altid større end menneskers ondskab”, er overskriften. Og videre skriver han: ”Al glæde er delagtighed i Guds glæde”.

Glæden har altså sin grund i noget større uden for os selv. Glæden har sin grund i en guddommelig glæde, som kommer til udtryk allerede på bibelens første blad i skabelsesberetningen. Her lyder det som et omkvæd: ”Gud så, at det var godt.” Da Gud havde skabt lyset, nat og dag, og al jordens myldrende liv, glædede han sig over det. Budskabet er, at livet er godt og glædeligt.

At glæden har sin grund i noget større uden for mennesket, er et godt budskab, ikke mindst når vi måske går rundt og trækkes med bekymringer, frygt eller sorg, og glæden kan synes langt borte. Så lyder det til os med Paulus´ ord: ”Glæd jer altid i Herren!” (Fil. 4,4). Ikke som et tungt krav, men som evangelium. Profeten Esajas skriver: ”I skal øse vand med glæde af frelsens kilder” (Es. 12,3). Der findes glædeskilder, vi kan øse af. Det kan f.eks. være at synge advents- og julesalmer, som næsten kappes om at udtrykke glæden og lægger os gode ord i munden, sammen med rytme og skøn melodi.

Al glæde er delagtighed i Guds glæde. Vi skaber ikke glæden selv. Glæden er her, som det, der er større end os mennesker. Større end mismod. Større end det mørke, der også findes i mennesket. Gud ske lov, kan vi, med al vores ufuldkommenhed, blive en del af glæden, som kommer til os, også i juletiden. Men måske det er nødvendigt også at være ydmyg, for at give plads til glæden. Sand ydmyghed er en erkendelse af, at vi ikke selv er verdens centrum. At vi ikke selv skaber det vigtigste i livet. Ydmyghed på den gode måde kan f.eks. være at tage del i julefestens traditioner, som vi ikke selv har fundet på. Juletraditioner er noget, vi går ind i og bliver en del af. Ligesom vi kan blive en del af glæden. Julens traditioner har vi måske fået givet af vores forældre eller i andre sammenhænge, og netop med glæde giver vi dem videre til kommende generationer. At gå ind i julens traditioner, ikke mindst salmesang, som stadig praktiseres til jul i danske hjem, kan skabe fællesskab på tværs af generationer og give plads til glæden. Salmesang er et værdifællesskab, givet videre til næste generation.

Når det er jul, har vi lov til at være glade. Selv om Storm P siger: ”Hvis du er glad, er det din egen skyld, for der er nok at være ked af”. Og det har han jo ret i, der er nok at være ked af og urolig for. Men glæden trænger sig på til jul, når vi f.eks. hilser på hinanden juleaftensdag og ikke kan gå forbi mennesker, heller ikke fremmede, uden at ønske hinanden - ”glædelig jul!” Når alle har ét i sinde, kan vi mærke, at det er jul.

Sådan havde jeg en dejlig oplevelse på Grønlands Torv for nogle år siden, kort tid før jul. En skolepige med tørklæde kom løbende imod mig. Hun gav mig et knus og sagde: ”Glædelig jul!” Det blev jeg virkelig glad over, og jeg glemmer det nok aldrig. Også med hendes baggrund i en ikke-kristen kultur, havde hun fornemmet, at jul er noget dejligt noget, og det ville hun gerne dele med mig.

Der kan være nok at være ked af, som Storm P siger. Der kan være nok at være urolig over også i denne jul, hvor corona huserer og gør mennesker syge og udfordrer fællesskabet. Men sorg, uro og frygt får ikke lov at stå uimodsagt. Glæden kommer os i møde, når det er jul. Som det lyder i juleevangeliet: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket” (Luk. 2,10).

Glædelig jul!

Kategorier Præsternes blog