Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Barmhjertighed og medfølelse findes, også langt fra Paradis

Barmhjertighed og medfølelse findes, også langt fra Paradis


# Præsternes blog
Udgivelsesdato Udgivet mandag d. 3. januar 2022, kl. 11:36
Barmhjertighed og medfølelse findes, også langt fra Paradis

Prædiken til 2. juledag 2021 ved sognepræst Annette Kassow

Tekst: Matt 10,32-42

I Gellerup kirke ved Aarhus har kunstneren Arne Haugen Sørensen lavet en alterudsmykning. En del af denne viser Adam og Eva på vej ud af Paradisets have efter syndefaldet. Vi ser dem fra ryggen og vi ser, at de holder om hinanden på vej ud i den verden, vi kender, hvor der er lidelser og svære ting. Kunstværkets pointe kan være, - at i den verden, som de er på vej ud i, - der har de hinanden. De kan tage hinanden om halsen, holde hinanden i hånden, trøste hinanden. Kærlighed og medfølelse er mulig også uden for Paradis.

På en måde går det samme tema igen 2. juledag på martyrdagen, som har nogle barske bibeltekster om modstand og forfølgelse. Men Jesus siger: ”Den, der tager imod jer,” (når I står midt i alt dette) ”tager imod mig … den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke …. Han skal ikke gå glip af sin løn”. Jesus viser hen til barmhjertigheden, til omsorgen for medmennesket, her særligt i en forfølgelsessituation. Og Jesus gør sig til et med offeret. ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort imod mig”, siger han (Matt 25).

Også langt væk fra Paradis, er barmhjertighed og kærlighedens gerninger en mulighed, og har uendelig betydning. Det ved vi, hvis vi har prøvet at stå der selv og har mistet en af vore kære eller må leve med sygdom, bekymringer, sorger eller modgang. Kærligheden, medfølelsen og omsorg fra menneske til menneske er mulig og gør en stor forskel. Det er ind i den verden, vi kender, Gud sender sin søn, lader Jesusbarnet føde. Og lige så hjælpeløst og udsat et lille barn er, ligeså udsat er medfølelsen, som er tilværelsens dybe mening, siger evangeliet.

Det er ikke et skråsikkert håb juleevangeliet kommer med. Barnet fødes af en ung ugift kvinde i fattigdom i en stald. Snart bliver de flygtninge, da Herodes ønsker at slå barnet ihjel. Drengen vokser op, modnes i sin opgave som kærlighedens søn på jord, tages til fange og henrettes på et kors. Hvorfor husker vi den historie nu 2000 år efter? Hvorfor fik Jesus den store betydning? Hvorfor kan vi ikke glemme ham? - Fordi vidnesbyrdet om ham er så stærkt. Da Kristus ikke længere gik på jorden, blev han tilbage, som lyset han havde tændt i mørket, og i visheden om, at tilværelsen i sit inderste væsen ikke er behersket af tomhed eller meningsløshed eller retfærdighed i almindelig menneskelig forstand, men netop af barmhjertighed. Vidnesbyrdet om ham fortæller, at han aldrig bragte sig selv i sikkerhed og lod en anden i stikken. Kristus går hele vejen sammen med sit menneske. Forlader os ikke. Derfor kan vi ikke glemme ham. Derfor er han vort håb.

Maleren Van Gogh siger, at det mest mærkelige ved Jesus ikke er alle hans mirakler. Det mærkeligste ved Kristus er, at han elsker mennesket mere, end det er fornuftigt. Van Gogh giver noget af sin erfaring som kunstmaler videre og siger: Man lærer et landskab at kende ved at holde af det. Det samme gælder for mennesket. Man lærer ikke et menneske at kende ved at analysere eller beundre det, men ved at holde af det.  For at kunne forstå må man have kærlighed.

Måske undrer vi os over Jesu ord i dagens tekst, om at bringe sværd. Hvordan hænger det sammen? Det kan ikke være et almindeligt sværd, Jesus taler om, aldrig hører vi om det, tværtimod siger Jesus til disciplen, at han skal stikke sværdet i skeden ved Jesu tilfangetagelse. Det må være ”ordets sværd”, der er tale om. Jesu ord kan i nogle situationer være skarpe som sværd. Over for skriftkloge og farisæere, som sætter grænser mellem mennesker, - i rene og urene, rigtige og forkerte, og på den måde holder mennesker uden for Guds kærlighed, - bruger Jesus ”ordets sværd”. Jesus er altid ubarmhjertig, når han ser mennesker gøre livet til et fængsel for andre. Og Jesus er barmhjertig, når han ser mennesket lide nød. Jesus går så langt i sin frihedskamp for mennesker, at han betaler med sit liv. Og martyrer følger efter ham; trosvidner, som ikke fornægter Kristi budskab og mister livet ved det. Ligesom Stefanus vi hører om 2. juledag. Stefanus´ budskab er tydeligt. I et syn ser han himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side. Stefanus ser Jesus stående ved Faderens højre hånd og forkynder, at det er ham, som kommer fra Gud. Stefanus forkynder på sin måde julens budskab, ligesom englen gør det på Betlehems mark: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by, han er Kristus Herren” (Luk 2).

Der er kristne ude i verden, som forfølges og slås ihjel for deres tro. Det kan være forfølgelse med falske beskyldninger, som Stefanus oplever det. Beskyldninger om blasfemi f.eks. i nogle muslimske kulturer, som den kristne kvinde Asia Bibi oplevede det i Pakistan, hvor hun blev fængslet i 8 år på dødsgangen. Inden hun blev frikendt og måtte søge asyl i udlandet, fordi fundamentalistiske muslimer ønsker at slå hende ihjel. At der er nogen, som yder Asia Bibi hjælp og giver hende asyl, er et tegn på, at medfølelse og barmhjertig findes og lever i dag. Det samme er tilfældet, når andre forfulgte og flygtninge får den hjælp, de har brug for.

Salmen, ”Hjerte, løft din glædes vinger!”, er skrevet af den tyske præst Paul Gerhardt i 1653 som trøstesalme til hans menighed, som havde oplevet en frygtelig krig med store ødelæggelser. Ind i en meget svær situation skriver han salmen som en trøsteprædiken og ønsker, at julens budskab og glæde må trodse elendigheden. I har lov til at tro og håbe og glæde jer, siger salmedigteren, også i svære tider, også midt i sorg og savn. Julens glæde og lys er på en særlig måde for jer, som kender mørket.

2. juledags farve er den røde. Måske en mørkere rød farve end vi almindeligvis forbinder med en glad jul.

Men glæden er her. Og julens salmer udtrykker juleglæden så smukt, på hver deres måde.

”I, som tunge stier træde,
stands og hør:
Her er dør
til den sande glæde;
og i huset inden døre
trøstes ved
slig en fred,
ingen sorg tør røre!”

(salmebogen nr. 114)

Glædelig jul!