Torsdag d. 13. januar 2022, Kl. 14:00 til kl. 16:00

Foredrag om at være omstillingsparat når livet gør mest ondt.

Her får du et af Danmarks mest inspirerende og motiverende foredrag om livskvalitet og om, hvordan man trods svære udfordringer finder livsglæden når ulykken rammer.

Hvert år rammes mennesker af ulykke, sygdom, handicap eller smerter. Vores liv tager en pludselig og uventet drejning, og vi står i en helt ny verden som fylder alt.  

Mine livserfaringer er bl.a.: Amputation efter togulykke, oplevet døden, været ved at brænde inde, invalideret efter fejloperation, og i 2019 blev jeg ramt af blodprop i hjertet, under min ferie i Spanien.  

“Vi er ikke herre over vores skæbne, men vi har stor indflydelse på hvordan livet skal leves når vi skal rejse os igen.

Du får et livsbekræftende indblik i, hvordan vi som mennesker kan leve og overleve, når vi bliver tvunget til at forholde os til et liv med nye betingelser, og hvordan det er muligt igen at finde mening og glæde i hverdagen trods fysisk handicap, smerter og psykiske begrænsninger. 

Du bliver mødt med alvor og humor, når jeg åbent og ærligt fortæller om de skelsættende vendepunkter i mit liv og de udfordringer og prøvelser, som jeg gennemlever.

Jeg bruger mine oplevelser og erfaringer til at illustrere, hvordan det er muligt at fokusere på det positive og mulighederne i livet – selv når det ser sortest ud. 

Min åbenlyse mission med foredrag er, at vi skal være langt bedre til at hjælpe andre, hvor ulykken rammer. Jeg brænder især for at synliggøre, at vores forenings- og kulturverden  rummer verdens sundeste og sjoveste medicin. Kort sagt: Fællesskabet er den bedste handling mod ensomhed.

Kom og hør historien, bliv inspireret og motiveret til det gode liv på trods.

Torsdagsklub - Det er i faldet, du finder dine vinger
Medvirkende
Johnny Sort
Sted Hans Egedes Kirkecenter, Grønlands Torv 6, 9210 Aalborg SØ
Pris
25 kr. for kaffe og kage