Søndag d. 7. april 2019, Kl. 10:00 til kl. 11:00

Denne og de kommende søndage i april samler vi ind til sognehjælpen i bøssen til venstre for kirkedøren.
Det, som lægges i bøssen til højre, går til Folkekirkens Nødhjælp.Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Man arbejder med katastrofe- og udviklingshjælp og med fattigdomsbekæmpelse.

"Rytmisk højmesse” er en gudstjeneste, hvor kirkens kor og organist er på gulvet i kirken i øjenhøjde med menigheden, og hvor klaveret bruges. Både nye og gamle salmer synges rytmisk på en måde, så alle kan være med. Ellers er gudstjenesten, som vi kender den, og sognepræst Annette Kassow prædiker.

Efter gudstjenesten er der fernisering af kunstudstilling med billeder af kunstneren Ellen Fencker, som er født i Grønland. Kunstneren er selv til stede. Samme søndag, som er Mariæ bebudelsesdag, fejres kirkens fødselsdag med kage til kaffen efter gudstjenesten.

 


Medvirkende