×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Tirsdag d. 15. oktober 2019, Kl. 16:30 til kl. 17:30

Meditation med tema om kristuskransen
I efteråret er der et forløb med meditation i kirken. Første gang var tirsdag den 17. september kl. 16.30 og derefter fem gange, hver anden uge. Hvorfor invitere til meditation i en kirke, er der måske nogen der tænker? Meditation er i en kristen sammenhæng blot en stille bøn. Ordet meditation er opstået i kristne klostre i middelalderen og betyder egentlig ”at søge mod midten”; at søge i det bibelske budskabs midte eller centrum. Meditation er en stille stund i kirken i et fællesskab omkring lyset, fadervor og en velsignelse. Sognepræst Annette Kassow leder meditationen og vil til indledning fortælle lidt om Kristuskransen, som er en bedekrans skabt af den svenske biskop Martin Lönnebo. Kristuskransen kan lånes i kirken til meditationen. Hver perle på kransen har sin egen betydning i den kristne tro. Inden der er meditation i kirken, er man fra kl. 16 velkommen til en kop kaffe i kirkens café.

Pris
Gratis