×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Tirsdag d. 20. oktober 2020, Kl. 19:30 til kl. 21:30

”Syng dig glad” lyder det, fordi sang og musik gør noget ved os mennesker og kan bevæge sindet positivt. Ikke mindst fællessang kan skabe en god stemning. I Hans Egedes Kirke fortsætter traditionen med højskolesang. Denne aften er kirkens organist, Jørgen Harritsø, ved klaveret. Jørgen Harritsø går på pension til november, og det er således en god mulighed for en aften i selskab med ham. Højskolesangbogen er fyldt af gode sange om menneskelivet, vores fælles historie, tro, håb og kærlighed. I foråret under coronakrisen var der i Danmark fokus på fællessang, og sangglæden vil Hans Egedes Kirke gerne give rum til. Det er også en del af kirkens vision at have fokus på sang og musik. Der er et frivilligt sangudvalg i kirken, som er med til at vælge sange til denne aften, hvor også deltagerne kan foreslå en sang. Sangaftenen foregår i kirkerummet, hvor der er god plads, så vi kan overholde gældende regler om afstand, og alle kan trygt komme.
Der bliver en pause med en kop kaffe og lidt at spise (pris 25 kr.)
Aftenen slutter kl. 21.

Sangaften
Medvirkende
Jørgen Harritsø
Sted Hans Egedes Kirkecenter, Grønlands Torv 6, 9210 Aalborg SØ
Pris
Gratis. Pris for kaffe og brød: 25 kr.