I dåben skænkes vi det mest dyrebare af alt. Vi skænkes et forhold til Gud som vores kærlige far. Derfor er dåben den største gave, vi kan få. Dåben giver os også et fællesskab. For den er en dør ind i kirkens fællesskab, til et levende fællesskab af alle døbte.

Dåben giver os tro og håb, fordi vi tror, at vi lever på Guds kærlighed.

Der tilbydes undervisning om dåbens indhold efter aftale med den enkelte. Forberedende undervisning foregår almindeligvis i samtale med præsten.

Velkommen til dåb i Hans Egedes Kirke!