Formanden skriver...
For et halvt år siden var Corona noget, de fleste forbandt med en øl – et mexicansk mærke, en lys og let øl. Sådan er det ikke mere – nu er det en virus, som har forandret vores måde at være sammen på – måske for altid.
Folkekirken blev også forandret – den blev vel for første gang i historien lukket! Heldigvis er det kun en bygning, der kan lukkes og aktiviteter, der kan aflyses eller udskydes. Tro, fællesskab og sammenhold kan ikke lukkes ned eller lukkes inde.
Den digitale folkekirke dukkede op efter få dages nedlukning. Kreativiteten i det danske land var stor. Lokalt ved os kom der sange fra vores kirke- og kulturmedarbejder, små tekster til eftertanke og små optagene andagter fra vore præster på Facebooksiden og hjemmesiden. Vores ansatte sikrede, at der sikkert og forsvarligt kunne holdes begravelser og bisættelser, samt at kirkebogen stadig blev ført. Vores daglige leder holdt hele tiden styr på de sundhedsfaglige retningslinjer og sikrede, at alt var klart til genåbning. Vores ansatte var fleksible og kreative, var klar til meget mere, end vi måtte – og klar da genåbningen heldigvis kom – stor tak for det, jeg ved, det var svært at være hjemsendt.
At klare en krise, en pandemi, sammen kræver masser af tillid – og det har vi i menighedsrådet fundet meget nemt at have til vores ansatte, og de har vist os, at det kan vi også have en anden gang.
Genåbningen og de nye måder, vi skal være sammen på – med afstand – kræver stor tillid, ikke bare til de ansatte, men til og imellem alle os, der er menigheden. Tillid til at alle passer på sig selv og er villige til at passe på hinanden.
Vi skal også lære at de ting, vi har oplevet i foråret 2020 – nogle ting kan være værd at fastholde, og andre ting er der måske behov for at have planer for at gøre anderledes, skulle vi rammes af en lignende situation igen.
Fællessang er blomstret op i løbet af foråret, hvor der var så meget, vi ikke kunne, og heldigvis blev mange gode salmer også en del af denne fællessang. Folkekirken og troen kom i fokus på en positiv måde. Det håber jeg også, at vi kommer til at se i vores lokalområde – jeg håber, at det har givet nogle mod og lyst til at stille op til menighedsrådet, hvor der jo er valg til september. Enhver, som har tro og tillid med sig, kan løse opgaven som menighedsrådsmedlem. Og det får mig til at tænke på en af de mange gode salmer, vi har, nemlig ‘Fyldt af glæde over livets under’ – hvor et af versene lyder:
Ved dit værk, ved kærlighedens vilje,
er vi født på ny til liv i Kristus,
til et åbent liv i tro og tillid
Vi må aldrig miste troen og tilliden – lige meget hvad vi, som fællesskab eller hver for sig, må møde på vores vej.
I efteråret venter nye udfordringer: Hans Egedes Kirke kommer til at opleve mindst en ændring, som vil få betydning for alle, der bruger kirken. Vores fantastiske organist har valgt at gå på pension til november – hvilket er meget velfortjent. Musikken er og har i alle de år, jeg kan huske, været en stor del af livet og ånden i Hans Egedes Kirke – og dermed har Jørgen Harritsø også sat mange positive spor. Vi skal nu i menighedsrådet finde en ny organist – hvilket er en stor og betydningsfuld opgave, som jeg har dog har tillid til, at vi nok i fællesskab skal få løst. Der bliver mulighed for at sige farvel til Jørgen søndag, den 25. oktober efter gudstjenesten, hvor alle er velkomne. Men jeg vil godt her sige tusind tak for en stor indsats. Jeg ved, du vil blive savnet.
Jeg håber, fællesskabet og tilliden vil blomstre i efteråret i vores kirke.
Inge Kjær Andersen