Gentagelser og gensynsglæde
Mange af os holder af gentagelser, vi lytter til de samme evangelietekster igen og igen med to års mellemrum. Årstiderne går i ring og vi glæder os over det skiftende vejr - og måske især til foråret, hvor alting vokser frem på ny. Efter julen ved vi, at påsken kommer, selvom den ikke kommer på samme tidspunkt, så kommer dog de samme dage med palmesøndag, skærtorsdag og så fremdeles. Jesus genopstår altid påskemorgen. Denne gentagelse - hvor ting går i ring, giver genkendelse og tryghed. Også når rytmen brydes og forandringer sker, for der er stadig faste holdepunkter, og påsken er et af holdepunkterne som hvert år kommer med fridage, et glædeligt budskab og måske et påskeæg.
Fra Jette til Hanne
Den mere negative følelse af gentagelser er, når man oplever, at ærgerlige ting går i ring. Først på året blev vores dygtige kordegn headhuntet til et nyt job og vi måtte derfor til kyndelmissegudstjeneste sige farvel og tak for indsatsen til Jette. Vi var så heldige, efter et hurtigt ansættelsesforløb, at indgå aftale med Hanne om at starte allerede i februar måned. Tag godt imod Hanne. Hun er ikke uddannet kordegn men har mange kvalifi kationer i forhold til administration og SoMe - som jeg er sikker på, at vi får stor gavn af. Og så håbede jeg på en pause med gentagelsen af, at jeg på denne side skal skrive om opsigelser og ansættelser.
Tak til Mette
Men nej, der kom endnu en; efter 6 1/2 år som kordegn og daglig leder har Mette valgt i januar at søge nye udfordringer ved Aalborg Kommune - hun vender med andre ord tilbage til kommunen, omend til en anden forvaltning. Vi ønsker Mette alt mulig held og lykke med det nye. Mette har været en rigtig god samarbejdspartner og støtte for menighedsrådet, og personligt vil jeg komme til at savne de mange telefonsamtaler med Mette, hvor stort og småt om livet i og ved kirken blev vendt. Jeg håber omkring 1. maj at kunne sige velkommen til en ny daglig leder. Og så håber jeg, at kunne slippe følelsen af at gå lidt i ring.
Ud af coronas skygge
Endelig ser det ud til at vi ikke længere behøver tænke på restriktioner i forhold til at være sammen i kirken, men de gode vaner i forhold sprit og hygiejne er der jo ingen grund til at ændre. Det er dejligt igen at kunne planlægge uden hele tiden at skulle have en plan b. Fællesskabet, sammen og ikke hver for sig, kan igen udfoldes - et dejligt forår og sommer venter, og forhåbentlig også et skønt efterår. Her håber jeg meget at ringen, gentagelsen, er brudt, for i forhold til coronarestriktioner vil der i alt fald ikke være megen gensynsglæde.