Temaet for dette sogneblad er sognet i vækst. Et tema der de sidste mange år har kendetegnet vores sogn og lokalområde. Især på den gamle eternitgrund kommer der hele tiden nye boliger og dermed nye borgere til sognet. Snart bliver der også bygget boliger på grunden over for Aalborghus Gymnasium. Spørgsmålet er så, hvad det betyder for vores sogn udover, at der skal trykkes og omdeles flere kirkeblade. Set fra min formandspind er der tre ting, som vi skal forholde os til: Kommunikation og modtagelse, præsteressourcer og At være os på vores måde.
Mange borgere i en storby som Aalborg er ikke klar over, hvor sognegrænserne går, og indrømmet det er vigtigere, at folk bruger kirken, end hvilken kirke de bruger. At de ved, folkekirken er der, når de har brug for den. Jeg synes dog stadig, vi skal gøre en indsats for, at de nye tilflyttere til sognet bruger vores kirke, den lokale kirke. Vi har i menighedsrådet flere gange talt om emnet. Vi er blevet enige om, at kommunikation er en vigtig indsats, vi skal ud over rampen og gøre opmærksom på, at vi er den lokale kirke og ikke mindst reklamere for alle de spændende ting, der foregår i vores kirke. Det kan I alle hjælpe med, og ikke mindst tænker jeg, det er vigtigt, at man især første gang, man møder kirken, får en god oplevelse. Så husk at se dig omkring, er der én, du ikke kender, eller én, der står lidt alene, så gå over og sig hej. At tage godt imod nye er ikke en opgave, vi alene kan overlade til præsterne, de ansatte eller menighedsrådet, det er en opgave, vi alle skal bidrage til.
Der har været kirke på Grønlands Torv i over 40 år, og siden 1967 har vi haft to præster. Det betyder, at vores præster igennem årene har fået flere og flere opgaver samt ikke mindst mange flere mennesker at være præster for. Det er vigtig at huske på, at menigheden ikke alene er dem, der kommer om søndagen, men er alle, som bor i sognet. Kirkelivet i Hans Egedes har udviklet sig meget siden 1967, men det har antallet af præster ikke. Vores præster gør det godt, men der er også opgaver, som de må fravælge, da tiden ikke rækker. Vi har i menighedsrådet ad flere omgange bedt vores domprovst om flere præsteressourcer, men der sker ikke rigtigt noget. Jeg mener, at præsterne i stiftet skal være, hvor folket er, med respekt for at der skal være en fornuftig fordeling mellem land og by. Men faktum er, at når vi ser på mindre sogne omkring os, så har de flere præsteressourcer, end vi har. Spørgsmålet er, om det er godt nok. Frivillige kan meget, men uddannede teologer kan noget særligt, som der er brug for i enhver kirke.
Vi skal være kirke på vores måde, for mig at se betyder det, at vi ikke skal opfinde en masse nye aktiviteter, før der eventuelt er nogen, som kommer og efterspørger noget nyt. Vi har en lang tradition for at prøve nye ting med respekt for traditioner. Det håber jeg, vi vil fortsætte med, men jeg er også meget åben for, at vi kan gå nye veje, men vi skal ikke gå nye veje, fordi vi tror, nogen gerne vil det, vi skal gøre det sammen med nogen, som faktisk gerne vil en ny vej.
Jeg vil slutte med at ønske jer alle en god sensommer, og jeg håber, sommeren har og forsat vil byde på gode stunder og måske også ny kirkelig inspiration.
God sensommer